Hvis du mistede dit barn under din graviditet, har du oplevet det værste tænkelige. Din babys død.
Uanset måden du mistede dit barn på, flytter det på noget i dig og naturligvis er din hjerne nu opmærksom på, at det er muligt at mistet igen. Måske har du oven i det mistet tilliden til din krop og det kan opleves som om dit fundament smulder under dig.
Om det bliver traumatisk for dig, afhænger af din evne til at rumme oplevelsen og de ting der sker i dig.
Et traume opstår når de følelser man er i, bliver så overvældende at man må afskære sig fra at mærke mere, ved f. at lukke helt ned for kontakt til følelser og krop.
- Hippo campus krymper – hvilket gør det vanskeligt for din hjerne at kende forskel mellem tidligere og nutidige minder. Du lugter måske noget der minder dig om en tandlæge. Denne lugt sætter gang i et flashback der minder dig om en ubehagelig oplevelse du havde ved tandlægen, som så udløser stresshormoner i kroppen, og din hjerne, så det kan føles som om du sad i tandlægestolen lige nu. Din krop og hjerne kan ikke kende forskel på fortid og nutid og den fysiske reaktion du havde den gang, mærker du nu tydeligt i din krop igen.
- Øgede reaktioner i Amygdala, får hjernen til at opfatte ting som en trussel. Fyldte busser, nye steder eller mennesker eller høje lyde. Men også undersøgelses briksens, personer i hvide kilter eller hospitals lugten – din hjerne kan ikke holde styr på hvad der er fare eller ej og er nu ansporet til at holde konstant øje med trusler efter at have oplevet et traume.
- Dit frygtrespons er konstant vågen. Det betyder at du er klar til handling allerede før noget er sket, blot når du tænker på fare vågner stresshormoner i din krop.
Et traume kan arves
Det er alt sammen beskyttelsesmekanismer, der er vigtige for din overlevelse. Hvis du ikke havde lukket ned da du blev ramt af traumet ville du måske ikke have kunnet bære oplevelsen og så være knækket psykisk.
Traumet betyder en nedlukning og en fastfrysning af oplevelsen inde i din krop, så du kan ”rumme” oplevelsen eller ligefrem glemme den. Men du bruger oceaner af energi på at holde traumet fastfrosset og det forhindrer dig i at have et frit liv. Du kan have svært ved at sove og vågner konstant. Du kan opleve angst. Være følelsestom eller have svært ved at mærke din krop. Hvordan traumet viser sig afhænger af mange ting.
Et traume kan arves og man kan måle din oldemors traumer i dine celler. Det vil sige 4 generationer tilbage. Med mindre at din mor eller mormor har arbejdet med deres ophav og har fået forløst traumet.
Hvis du allerede bærer rundt på et traume fra din barndom eller et traume som slet ikke er dit men din mors eller oldemors, ja så rammes du hårdere når livet gør ondt. Den en oplevelse der udløser traumet behøver altså ikke være voldsom som et biluheld , men kan være stille som en spontan abort, der langsomt siver ud af dig. Hvis din kapacitet ikke er stor netop i det øjeblik oplevelsen indtræffer lukker krop og hjerne ned og det kan blive til et traume.
Alle kan blive ramt af et traume og det afhænger ikke af om du er en stærk eller svag person, men om den situation du står i og din evne til at rumme den oplevelse som indtræffer.
Jeg ønsker at skabe en forståelse for hvad traumer er, og at du ikke er svag hvis du oplever at dit tab giver dig et traume.
Jeg ønsker ikke at nogen mor nogensinde skal føle sig alene i sin sorg og du skal vide at der er en vej ud af traumet, der er en vej til heling.
Du er velkommen til at dele dette blogindlæg med dem du tænker kunne have gavn af det.