Abort sorg….
Hvad er nu det for noget, abort sorg og er der overhovedet noget der hedder det ? Måske ikke men det er en aktuel føles for mange der oplever en ufrivillig abort.
Det er en traumatisk og ulykkelig begivenhed når du oplever en ufrivillig abort , eller har fået fortaget en planlagt abort på grund af et sygt eller død foster. Du har haft drømt om det her barn i korter eller længere tid. Du har båret det under dit hjerte og forbundet dig til det.
Når du rammes af en ufrivillig abort. Sker der mange ting på samme tid med både din krop og sind og du rammes af sorgens styrke.
Du mister ikke bare et barn
Når du finder ud af at du er gravid danner du hurtigt bånd til det ufødte barn. Både de bevidst drømme og forventninger til livet som mor eller far, men også drømme om familie livet og om det lille barn, hvordan kommer det til at se ud og hvor skal du gå tur med barnvogne. Drømme der er helt naturlig og skaber kontakt til barnet.
Men også de mere underbevidst forventninger eller du kan kalde det at ur kvinden vækkes til live i dig. Der sker et instinktiv behov for at forbinde sig til fostert og forsvar og beskytte det barn du har i dig.
Når vi ikke er i stand til at beskytte barnet, sker der et smertelig tab, af tillid til vores krop.
Når de mere bevidst drømme og forventninger brister skubbes der til vores verden og vores oplevelse af os selv. Når vi har elsket og drømt, men mistet, er sorgen et vilkår.
Sådan noget sker ikke for mig
Vi kommer alle ud for at miste et mennesker der har stået os nært før eller siden og derved opleve sorgen helt tæt på. Når du aborterer, mister du ikke kun dit barn og drømmen men også din uskyld. En uskyld vi alle har ind til vi oplever, at livet ikke bare er givet os og vi faktiske ikke kan bestemmer alt.
Vi oplever at vi ikke ”bare” har kontrol. Og det her med sætte liv i verden er noget vi SLET ikke kan kontroller og det kan give en føles af at fundament ryster eller smuler under dig.
Fundament kan være bygge på tro, – at hvis du bare er et godt mennesker så sker der dig ikke noget frygtligt. Hvis du bare dygtigt person og flittigt, så har du kontrol men det kan også være bygget på at vis du bare træner og spiser sundt så vil du selvfølgelige få det du ønsker dig.
Det kan også være at dit fundament er bygge på noget andet. Måske kan du allerede mærke, dine overbevisning om at det kommer til at gå dig godt? prøv at mærke efter hvad dit fundament er bygge på.
For er det sandt, at hvis du bare træner mere eller er endnu mere flittigere så får du dit barn, NEJ vel. Det er ikke sandt. Men tro du på den fortælling kan du opleve at føle stor skyld.
Så når du ved hvor du er ramt af. Kan du også bedre håndtere din situation og tag skylden ud af tabet over dit barn.
Tragedier kan ske alle steder og for alle mennesker.
Det er ikke fordi du har gjort noget forkert.
Når vores fundament bliver rystet, kan det skabe tankemylder, uro og angst da den helt grundlæggende tro som vi alle normalt gå ud i verden med pludselig er revet væk under os.Det påvirker troen på din krop, og du kan måske ligefrem betvivle din egen formåen som kvinde. Der er mange elementer der er på spil, på samme tid i et tidligt tab, i din sorgproces.
Måske er det første gang du står i sorgen, så kan du opleve det som meget skræmmende, måske har du prøvet det før og ved at sorgen er en proces hvor man skal finde sit nye jeg. Uanset så kan sorgen oplevelse meget overvælden og sorgens intensitet kan virke ret overskyggende.
Det kan opleves håbløst og når smerten er størst, er sorgen invaliderende. En sorgproces er noget af det mest stressende man kan gennemgå som menneske.
Sorg gør ondt og er rigtigt svær at rumme
Den forbudet sorg
Hver tredje graviditet ender med en ufrivillig eller spontan abort i første trimester. Du kan opleve at det ikke regnes for noget og der er en forventning om at du bare skal op på hesten igen eller du kan få en kommentar som ”det var jo heldigt du ikke var længere i din graviditet”.
Det kan være svært at få lov til at sørge og du kan opleve at der lige frem bliver stillet spørgsmålstegn ved din psykiske balance, når du græder over så ”lidt”.
Når du på denne måde mister et barn, før det nåede at blive et barn, mister du jo også den fremtid, du allerede var irgang med at drømme om – drømme, som jo netop var i fuld gang med at blive til virkelighed. Tabet er håndgribeligt og kan alligevel opleves svært at beskrive. Fordi du aldrig nåede at se barnet eller have tid sammen med det. Tid til at skabe minder.
Forskningen viser tydeligt, at både moderen og faderen oplever dyb sorg, skyldfølelse og hjælpeløshed efter en ufrivillig abort. Der er en reel risiko for, at sorgen ender som en krisereaktion, hvis kvinden ikke bliver mødt af sin omverden i sin sorg.
Ikke overraskende ser man også, at kvinder, der har gennemlevet et tab, er mere angste under næste graviditet og oplever en usikkerhed omkring egen formåen. Den uforudsigelighed som pludselig har indfundet sig når man ikke kan stole på biologien, stresser kroppen og der er risiko for at udvikle uro, tankemylder, angst, depression.
Sorgens skygger
Sorgen kan skubbes væk i en periode, men du vil ikke kunne undgå at skulle forholde dig til den på et tidspunkt. Indtil du gør det vil den lægge som en skygge i dit liv. Du ser den måske ikke hele tiden, men den vil trække din energi ned indtil du lader dine følelser få lov til at komme til udtryk.
Tidligere troede man at man kunne arbejde med sorgen også sige farvel til den, og så var det kapitel ovre. Men sådan er det ikke, tabet er blevet en del af din livshistorie og vil kikke forbi dig engang imellem. For eksempel på årsdage, når du hører et bestemt stykke musik eller en anden ting der mindre dig om din graviditet eller dit barn.
Min egen sorg er blevet til en kærlig erindring
Da jeg mistede første gang kom det fuldstændigt bag på mig at livet kunne løbe ud af mig. Jeg var i fornægtelse og håbede til det sidste at lægerne kunne få det til at stoppe og gøre noget. Men den spontane abort var i gang og det viste sig at barnet var dødt i uge 8, selv om jeg havde båret det til den 12. uge.
Når jeg tænker på denne første abort, tænker jeg også på at det var der naiviteten og uskyldig som forsvandt med mit barn.
Hver ny graviditet var forbundet med en sorg over det først barn jeg mistede, men også en sorg over at have miste tilliden til kroppen og være frataget den spontan glæde. Når en ny graviditet meldt sig, var glæden aldrig helt alene, men var altid fulgt af en sorg over det der ikke var blevet til noget og angst og uvished for hvad denne graviditet bare med sig.
Ind imellem når jeg oplever at sorgen kommer forbi mig. Oplever jeg et lille sug i maven og et stik i hjertet. Nogle gang er det sorgen over alt det min krop var ud sat for. Andre gang er det sorgen over at jeg måtte sige farvel til et af mine tre børn, som jeg aldrig nåede at se.
Når jeg mærker sorgen er det som regel nok bare at være bevidst om sorgen. Andre gange tænder jeg lys eller tager jeg en lille snak med en af dem. Jeg væltes ikke omkuld længere og de er blevet til kærlige erindringer som lært mig meget om livet og mig selv.