Måske kender du følelsen af utilstrækkelighed eller en af de her følelser ?
-
- Jeg føler mig forkert, selv om jeg forsøger at gøre alting rigtigt!
- Lykkes det ikke, må det være min egen skyld!
- Der må være noget i vejen med mig!
- Jeg halser hele tiden efter det, jeg skal nå
- Du kan og du skal!
FB, Instagram og mediebilleder fortæller os, hvor perfekte de andre er. Måske oplever du et pres, der går ud på at være den bedste udgave af dig selv hele tiden. Du skal præstere og hvis du ikke lykkes, er det din egen skyld.
Vi har en masse ideer om, at de andre har det meget sjovere, bedre og har mere kontrol over deres liv, hvilket giver følelsen af utilstrækkelighed.
”You can do it”
”Tænk positivt”, ”shine”, ”just do it” og andre slogans, der hele tiden skubber til os og minder os om, at vi selv er ansvarlige for, at det gode sker i vores liv. Det kan føre til total udmattelse, opgivelse og magtesløshed.
Måske spørger du dig selv hvordan du er havnet i magtesløsheden, for du har gjort dig SÅ umage.
Kulturen og tiden er en faktor for dine følelser. Vi kan ikke alt, og vi skal ikke være perfekte. Ikke alt ligger i vores magt.
Du er nok!
Du skal ikke præstere for at have ret til at være her i livet. Du er nok i kraft af dig.
Du er ikke fuldt ud ansvarlig for, hvordan dit liv udspiller sig. Dit liv former sig efter flere faktorer. Dine medfødte evner, dine psykosociale kompetencer, den tilknytning du har med hjemmefra og hvem du er heldig at møde i dit liv.
Uoverensstemmelsen mellem det du bliver fortalt; At du kan alt hvad du vil, og realiteten af den du er. Sammen med de uendeligt krav der stilles fra os selv og omverden, skaber skam.
Måske kender du følelsen af skammen over ikke at lykkes, ikke være god nok, ikke at være tilstrækkelig i forhold til den forestilling der er skabt om, at du skal lykkes, og alt det du skal nå i livet.
Kan du genkende det pres det skaber i dit liv og din krop?
Ikke nok?
Du kan føle skyld over at du ikke har bedre forudsætninger, at du ikke er intelligent nok, elsket nok, er smuk nok, tynd nok. At du ikke er nok i forholde til den forestilling du har fået bygget op i dine forestillinger om hvad nok er.
Men det er ikke din skyld, hvilken biologi eller tilknytning du er vokset op med. Det er ikke din skyld, men det et vilkår og en forudsætning for dit liv.
Idealet som vi efterstræber, vil vi altid halte bagefter. Et ideal er det perfekte og bliver derfor et uopnåeligt mål.
At stræbe efter idealet, det perfekt alle steder i livet, kan starte angst, psykisk ubalance og håbløshed.
Du skal ikke være en anden
Du er din krop, dine tanke og ånd. Det er den forudsætning du har og arbejde med. Det er herfra din verden går.
Du skal vælge dig selv til. Du skal ikke være en anden, en endnu bedre, smukkere eller klogere udgave end den du er. Du skal vælge dig selv til både de gode og smukke sider, men også de grimme, stygge og ufine sider.
Når du tillader dig at mærke alle dine mange side, og sætter pris på det du kan og kan bidrage med her i verden, så skaber og styrker du dit selvværd.
Presser du dig til mere end du kan, så efterlader du dig selv i en eksistentiel ensomhed, hvor skyld og skam kan tager magten fra dig.
Du må godt være uperfekt
Prøv at lege lidt med tanken. Hvis nu du ikke skal gøre alt perfekt, hvis nu du kun skulle gøre noget 50 % i forhold til det du gør nu. Hvad mærker du i kroppen ? Falder skulderne lidt ned og kan du trække vejret mere frit ? Eller bliver du bange og tænker, hvordan skal verden kunne dreje rundt, hvis ikke jeg yder alt hvad jeg kan ?
Læse også – DU MÅ GODT TÆNK PÅ SIG SELV
Hvem ser dig?
I kampen efter det perfekte liv har vi alle brug for en ven, der kan holde et spejl op for os, og spørger er det, det her liv du vil leve ?
Vi har brug for et par kærlige øjne og et par hænder i ryggen, som vi kan læne os lidt ind i. Så vi kan tage en pause og mærke efter? hvad siger min krop ? hvad længes min ånd efter?
Ansvaret det ligger hos dig. Kun du kan ændre din måde at være i verden på.
Men vi har alle brug for en der hepper på os og støtter os på vores vej. Når vi står alene kan livet være svære og følelsen af utilstrækkelighed kan snige sig ind på os. Her har vi brug for en der kan spørger os; Er det sandt at du er utilstrækkelig ?
Ønsker du at arbejde med din utilstrækkelighed så book en gratis afklarenden samtale og høre hvordan jeg kan hjælp dig