DET DU IKKE SER….
ER IKKE VÆK, FORDI DU IKKE KAN SE DET.
Det ved du, der har mistet et barn, for du bære tabet i hjerte, sjæl og krop.
Den 12. maj er mor’s dag en dag som fejres af mange. Vi er også mange der ikke har synlige børn, men børn vi bærer i hjertet. Måske føler du dig ikke engang som mor, men bærer et sår i krop og sjæl fra det barn du mistede.
Den 12. maj er for mange af os en dag vi mindes vores kære, og en god dag at gøre noget ekstra for os selv.
Jeg vil gerne invitere dig til at reflektere over hvad dit tab har betydet for dig af positiv udvikling og livsforandring. Jeg ved det kan virke vanvittigt provokerende at skulle se positivt på noget så tragisk.
Har du lige mistet er det helt naturligt ikke at kunne se noget som helst positivt og så skal du give dig tid til at være med sorgen og ikke andet. Man kan ikke springe sorgen over, du bliver nødt til at gennemleve den. Så vær god og blid ved dig selv.
Er det noget tid siden du har mistet, og sorgen har lagt sig, er det muligt at begynde at se på hvad sådan en oplevelse har gjort ved vores sind.
Vi kan ikke undgå at blive påvirket, rystet og forstyrret i vores faste rammer når livet slår så hårdt til os. Du har nok mærket og oplevet små eller store forandringer i din måde at være i livet på, i dine holdninger eller din måde at sanse kroppen på, som har skabt en ny udgave af dig. Måske er det kun dine nærmest der har bemærket det, måske har du lagt dit liv helt om.
Der er ingen tvivl om at vi alle helst ville have været foruden tabet, sorgen og smerten. Men sådan ville livet det ikke og ud af lidelsen kan du lære noget om dig selv.
En invitation
Det jeg gerne vil med dette blogindlæg er at invitere dig til at blive bevidst om hvad tabet har gjort ved dig, af positive forandringer og hvilken indsigter du har fået. Nogle gang når vi nemlig slet ikke og tænke på dem, før vi er videre i vores liv og jeg synes at vi skylder os selv at mindes og tage ved lære af det livet fører os igennem.
Når vi er opmærksom på det vi oplever som positivt, fylder det positive mere i vores liv. Ofte kan vi tænke at det positive skal ske ”uden for” os, at der er nogle der skal komme og give os noget eller gøre noget for os.
Men vi bærer det positiv med os, det handler om at træne blikket der ser, træne din opmærksomhed på det du allerede har. Som en sommerfuglelarve, der folder sine vinger ud for første gang, skal din opmærksomhed foldes ud, først meget opmærksomt og langsomt men efterhånden mere og mere sikkert.
Det vil denne meditation hjælp dig med. At lade det rare, gode, ro og tillid vokse sig større i dig, så du kan bringe det ud i livet.
Tryk på billede og du vil komme til den Positiv opmærksomhedsmeditation
Jeg håber du med denne maj hilsen, vil lade visdommen fra dine sår blive tydelige, fordi at i bevidstheden og læringen kommer healingen af vores sorg og vi kommer nærmere os selv.
Hvis du bringer det frem der er inde i dig,
Så vil det der er inde i dig være din frelse.
Hvis du ikke bringer det frem, som er inde i dig,
Så vil det, der er inde i dig ødelægge dig.
–
The Gnostic Gospels