En lille historie om hvem du fodrer
Der var engang en gammel indianerhøvding, der hver aften samlede børnene om bålet for at fortælle historier. En aften fortalte han en historie om to ulve, som kæmper inde i ethvert menneske.
Den ene ulv symboliserer vrede, grådighed, mangel på tro på sig selv, utilstrækkelighed, modvilje, jalousi og mange andre svære og tunge ting. Den anden ulv symboliserer glæde, næstekærlighed, tillid, ydmyghed, respekt, selvværd, åbenhed og mange andre gode ting.
Nogle gange er der ro og ingen kamp, men de to ulve går ofte og lurer på hinanden. Andre gange er kampen drabelig og kan være så voldsom og langvarig, at den kan holde mennesket vågen nat efter nat.
Børnene lyttede med store øjne, mens bålet brændte ud. Til sidst kunne en lille dreng ikke vente længere og spurgte: ”Jamen, hvilken ulv vinder?”
”Det gør den ulv, du fodrer” svarede gamle indianerhøvding.
************************
Måske har du hørt historien før?
Uanset om du har hørt den mange gang før elle om det er først gang.
Så har den et vigtigt budskab til os om at være opmærksom på hvad vi fodre og giver opmærksomhed i vores liv.
Hvad skal du så brug det til tænker du måske?
Der er to ulve i dig
De to ulve symboliserer både de mørke og lyse sider som vi alle indeholder.
De skal være der fordi vi er mennesker og fordi de er med til at skabe en helhed. Men vi kan vælge hvilke følelser der skal være de styrende, hvilke følelser vi fodrer.
DU har et valg for hvilken balance der skal være imellem dine følelserne. F.eks. er jalousi en naturlig følelse når andre bliver hurtigt gravide og får de børn du ikke kan få.
Det er ikke forkert at føle jalousi og du skal ikke skubbe følelsen væk det er jo det du føler. Men du behøver ikke fodre den ved at lade tankerne kredse om jalousien, de andres lykke og din ulykke. For så vokser tankerne, så vokser ubehaget hos dig og du bliver ulykkelig.
Mange følelser er blandings følelser. F.eks. kan der ligge vrede, sorg og frygt under jalousi. Det er godt hvis du kan blive klar over, hvilke følelser der er mest styrende for dig. Det kan hjælpe dig med at bearbejde følelsen så du ikke behøver at fodre dem, men kan se på dem med kærlige øjne.
Det er f.eks. helt naturligt at der ligger frygt gemt i jalousien. For når man er ufrivilligt barnløs er det jo netop ens størst frygt, aldrig at få det barn man håber på.
Du er kodet til at føle frygt og ubehag
Vi er per instinkt kodet til at undgå alt der handler om frygt og ubehag. Frygt giver os ubehag, fordi vi frygter det ukendte og en fremtid der måske ikke kan give os det vi drømmer allermest om. I frygten kan der også ligge et element af ensomhed og frygt for at vi bliver lukket ude af fælleskabet.
Det er igen et urinstinkt der er på spil. Vi er som race født som sociale væsner og var/er afhængige af hinanden for at overleve. Vi er ikke på samme måde afhængige af hinanden mere, men frygten for udelukkelse fylder stadig i os.
Hvilket er helt naturligt, vi kan ikke ændre instinkterne i os, men vi kan blive bevidste om dem, så vi ikke nødvendigvis behøver at handle på dem. Hvis du lader dig styre af frygt sætter det enorme begrænsninger på dit liv, fordi du bremser dig selv og lader mørket fylde. Det kan føre til forstening af dit følelsesliv og give regulær angst og depression.
Som du kan læse her kan der være mange følelser som gemmer sig under jalousien. De ligger ligesom i ”lag”.
Når du har set jalousien og kikker under den, finder du måske frygten og under den angst for det ukendte, fremtiden og under den ensomhedsfølelse. Så det er ikke mærkeligt hvis det ind imellem kan være svært at hitte rede i.
Det kræver øvelse at registrere hvilken følelser der ligger i den ”øverste” følelse og gå på opdagelse i de forskellig ”lag”. Nogle af følelserne skal du reagere på og andre skal du lade gå, for ikke at fodre dem.
Men øvelse gør mester og du er allerede godt på vej når du forsat læser med her.
Du kan gøre noget!
Det kan godt være du tænker ”ja jeg frygter fremtiden og for at jeg ikke får et barn og det er der intet i verden der kan ændre!”.
Det er rigtigt hverken du eller jeg kan trylle et barn frem til dig og der vil være en meget stor sorg at arbejde med hvis du ikke får det barn du drømmer om, og der kan være mange grunde til at bekymringerne er velbegrundede. Men det er ikke ensbetydende med at du skal gå og lide. At du skal fodre den ulv der lever af negativitet og mørke.
Både fordi du kan blive alvorlig syg men også fordi du ”spilder” dit liv ved ikke at lade dig nyde det liv du har.
Min erfaring er at det godt kan lade sig gøre at give plads til lyset i sit liv, trods stor sorg og uvished.
Og selvfølgelig var jeg også både i chok, dybt ulykkelig, angst og frygtede for fremtiden under mine fire graviditeter men jeg valgte at fodre glæden, tilliden, selvværdet og nydelsen.
Jeg gjorde det ikke alene. Det var ikke muligt med så voldsomme følelser. Jeg valgt at få hjælp, at have en der kunne holde mig i hånden når det var allermørkest. En der kunne vise mig vej til der hvor lyst stadig boede i min krop og i mit sind. Terapien var en kæmpe gave for mig, men også til min omverden fordi jeg kunne holde ud at være mig. Jeg blev klar på hvilke følelser der var styrende og hvordan jeg kunne rumme dem. Jeg fik givet mig selv masser af plads til livet og sorgen
Det kræver et bevidst arbejde fra dig, mod og vilje. Til at se på alle de følelser som uvilkårligt kommer op til overfladen når man står i en stå barsk livssituation, som det er at være ufrivilligt barnløs eller have været ude for aborter.
Jeg vil rigtigt gerne hjælp dig.
Du får derfor denne øvelse. Som kan klarlægge dine følelser, som stod du med et landkort i hånden.
ØVELSE
En øvelse der hjælper dig med at skabe ro og overblik. Når du rammes af de svære følelser.
Sæt dig et roligt sted med pen og papir.
- Find ud af hvad det hele handler om. Skriv alle de følelser ned du kan mærke.
- Evaluer dine følelser. Tag hver enkelt følelse og mærk hvor i kroppen den bor og hvad der gemmer sig i den. Skriv alt ned, du kommer i kontakt med.
- Handle på din erfaring. Hvad skal der til for at du kan føle dig mere i ro?
Lær dine indre ulve at kende og bliv bevidst om, hvem du fodrer og hvorfor. Men vid også at dit instinkt også er med og det er derfor det er så vigtigt at være bevidst om de forskellige lag af følelser for at du kan give plads til hele dig med sorg, frygt, glæde og livs lyst.
********************
Ønsker du at høre mere fra mig kan du tilmeld dig nyhedsbrevet her.
Du vil samtidig modtage 4 mails med gode råd og lydfiler med øvelser og afspænding. Så du bliver hjulpet godt på vej.