Sorg gør ondt
Når man træder ind i sorgen, er det fordi der er sket noget forfærdeligt og du vil som regel være i chok over det der er hent dig. Det er vigtigt at tale med nogen, så du får hjælp til at forstå virkeligheden af det der er sket. Når chokket gradvist har lagt sig vil der være plads til at du kan sørge. Det er smerteligt at være i sorg. Det kan være så opslugende at man helt glemmer at passe på sig selv og bare gerne vil forsvinde i et stort sort hul.
Vi har alle forskellige måder at tackle vores sorg på og der findes ikke en rigtigt eller forkert måde. Du skal finde din måde at være med sorgen på. Så det bliver tåleligt og muligt at leve videre med. Du kan hjælpe dig selv ved at finde bitte små lyst punkter. Holde ved dem og tænke på dem når det bliver alt for sort. Det er hårdt for din krop at være i sorg, måske får du ikke spist ordenligt, måske har du ikke overskud til at gå i bad og som regel sover man dårligt. Ved at være opmærksom på din egen omsorg, hjælper du også dig selv.
Nyt lys
Når du er kommet igennem chokket og har sørget kan du begynde at bruge sorgen til at lære noget om dig selv. Det er en måde at give sorgen retning på. Så sorgen ikke kun bliver et sort opslugende hul, men du kan få en mening i det meningsløse. Der en mulighed for at du kan finde et dybere ståsted i dig, lære noget om din måde at klare kriser på, se dig selv i et nyt lys.