HJÆLP DIG SELV IGENNEM JULEN, BRUG DISSE 4 RÅD. 

Vi er midt i juletiden, den tid på året hvor mange har stærke traditioner om hvordan vi skal være sammen, hvad vi skal lave og det der skal stå på bordet. Men i denne tid hvor familier samles bliver det også tydeligere hvis man mangler en man har kær.

 
Hvis du er fyldt af sorg og tristhed over ikke at have dit barn hos dig, at du ikke er gravid eller du ikke har den kæreste du drømmer om. Oplever du nok en uoverensstemmelse mellem dig og din omverden, som måske har en forventning om at du er glad og i julestemning. Men traditioner og hygge er bare ikke hyggelige hvis man ikke har krop, tanker og sjæl med.

Presset kan være stort, for vi skal jo hygge os og gøre det samme som vi gør hvert år. Skub ikke dig selv væk for at være på en bestemt måde og luk ikke ned for dine følelser og tag dig ikke sammen.

Tillad dig selv at være ked af det og forsøg at finde en måde at fejre jul på som du kan håndtere. Find ud af hvad du har brug for, og ær dig selv, din krop og dine følelser.

Jeg vil foreslå dig at være opmærksom på følgende 4 punkter, som kan hjælp dig igennem juledagen, så det også kan blive nogle gode dag for dig. 

 

 

1. Mærk din krop og dine følelser  

Stå ved og anerkend din egen oplevelse af din situation. Hvis du presser dig selv og ikke giver dig tid og rum, vil det forværre din sorg. Der er ikke nogen rigtig måde at sørge på eller holde jul på for den sags skyld. Så se på dig selv og dine medmennesker med venlighed, når nu julen skal være lidt anderledes i år.

Husk at trække vejret, med åndedrættet kommer du også i kontakt til dine følelser og kan forløse noget af din sorg og smerte. Sørg for at du kan hvile dig mere, gå en tur i ro eller lav en aftale med en ven om at du altid kan ringe til denne person og lette dit hjerte. Taget vare på din krop og dine følelser.

 

2. Husk at sige NEJ 

Sig nej tak til de sammenkomster og mennesker der slider på dig, det må du godt og slip de traditioner der ikke er gode for dig at deltage i. Du kan altid genoptage dem næste år, hvis du vil.

Vi sørger alle forskelligt og ingen andre end dig kender din vej igennem sorgen, så ignorer bedreviden og ufølsomme kommentar fra familien. Mind dig selv om at man ikke kan gøre alle glade og lige nu handler det om at du skal have pladsen til at sørge og finde ro. Så husk og sige nej til alt det der ikke er godt for dig.
 
 

3. Planlæg dine juledage 

Julen er en fortravlet tid for mange. Stress og travlhed hænger ikke sammen med sorg, det kan forværre det følelsesmæssig pres. Forsøg derfor at planlægge dig ud af presset ved f.eks. at bede din familie og venner om at stå for maden og aftal at du kan trække dig når du har brug for hvile.
 

 

4. Gem dig ikke

Når man er i sorg eller er sørgmodig over at livet ikke har tilsmilet en, kan man nemt komme til at isolere sig. Gem dig ikke væk, det forstærker blot sorgen, den har brug for at blive delt og du har brug for at blive næret af dine nærmeste. Alle kender til at have sørget, da det er en af de mest grundlæggende følelser. Del din sorg ved at tænde et lys sammen med din familie eller sæt et billede frem så dit barn er med dig. Skab en mindestund for dig og inviter din familie med så du ikke er alene.

 

Du er velkommen til at dele dette blogindlæg med dem du tænker kunne have gavn af det.