Læs med om hvorfor jeg spiste umodne appelsiner for at blive gravid og om det virkede.
Når livet ikke vil, som vi vil
Troede du også at du bare lige skulle smide p-pillerne og så var du gravid? Måske blev du også gravid lige med det samme, men mistede igen og igen?
Måske føler du dig presset over ikke at kunne få de to streger frem på graviditetstesten, eller du er fyldt med angst når graviditeten er en realitet, og du ikke ved om barnet vil blive.
Måske gør dine gentagne tab eller mangel på fertilitet, at du ikke føler dig som en rigtig kvinde og slår dig selv i hovedet med skyld og skam.
Måske føler du dig snydt og forrådt af din krop. Det var jo ikke sådan det skulle gå!
Hvad gør du dog ved dig selv?
Måske tænker du: ”hvis jeg nu ikke havde trænet så meget” eller ”hvis nu jeg havde trænet”. Det kan også være du er bange for at spise noget forkert eller ikke gøre det rigtigt .
Du får måske forslag fra nære og fjerne bekendtskaber om alle mulige og umulige ting du burde gøre for at blive eller forblive gravid.
Uanset om du tror på gamle husråd eller moderne kostråd kan man blive så desperat at man er villig til at afprøve alt. Når det så heller ikke lykkes, får selvværdsfølelsen endnu et gok. Måske lægger du endnu mere afstand til din krop. Den er alligevel ikke til at stole på.
Derfor spiste jeg umodne appelsiner for at blive gravid
Jeg har selv spist en hel del halvmodne appelsiner fra et bestemt træ. Fordi alle der havde spist fra dette træ var blevet gravid. Desværre virkedes træets magi ikke på mig. Måske troede jeg bare ikke nok på det, måske var det fordi appelsinerne ikke var korrekt modne? Kender du denne konstante tvivl?
En tvivl der ikke gør andet end at skabe splittelse imellem dit hoved og krop. Måske skælder du din krop ud og derved dig selv. Måske retter du vreden og afmægtigheden imod dig selv, fordi du ikke troede nok eller fordi din krop bare ikke vil samarbejde.
Så gør du som de fleste af os. For hvor sender man vreden og fortvivlelsen hen? Når det ikke er nogens skyld og man ikke kan handle sig ud af den situation man står i?
De fleste af os har ikke lært, hvad vi skal gøre med svære følelser eller sorg. Vi har ikke lært at rumme det ubehagelige eller den psykiske smerte på en konstruktiv måde. Der bude være et fag i skolen der hed: ”Sådan møder du livets udfordringer når det gør ondt”.
Lever du halvt?
Hvis man skal se det fra et andet synspunkt er det egentlig lidt dumt at vi sådan straffer os selv. Vi gør os almægtigt i forhold til noget vi ikke selv kan styre. Ingen af os kan med tankens kraft gøre sig gravid og ingen af os kan med tankens kraft holde på et spædbarn, hvis kroppen vælger at udstøde det. Det er kroppen og kun kroppen der styre denne proces. Vi kan få hjælp af den alternative eller den medicinske verden til at pille lidt ved biologien men det er ikke sikkert at det er nok.
Undgår man smerten, eller dulmer man den konstant, så lever man kun et halvt og et mere unuanceret liv.
Og hvad gør du så, når livet gør ondt og
- du ikke skal slå dig selv i hovedet?
- du ikke skal give dig selv skylden?
- du ikke skal straffe dig selv?
- du ikke skal forlade din krop?
- du ikke skal opbygge angst?
- du ikke skal udsætte dig selv for de mærkeligst ting, som at spise umodne appelsiner?
At mærke livet, kan gøre ondt!
Som jeg ser det, er der ikke anden vej end at rumme den smerte og fortvivlelse man oplever. Det er nemmere sagt end gjort, det er jeg klar over.
Den letteste og den sværeste måde er at sætte dig ned og mærke hvad der sker i din krop, dine følelser og dine tanker.
Det kræver stort mod at mærke hvordan du har det, når livet gør ondt. Fordi det kan gøre så forbandt ondt, at det nogle gang følelse som om du vil gå i stykker.
Det tager også tid, fordi man med sorg og psykisk smerte ikke kan overstå det, ved et enkelt kik indad. Du må vende tilbage til oplevelsen af flere omgang for at rumme og erfare sorgen og smerten, så du langsomt kan slippe den.
Plads til bare at være dig.
Det er vigtigt at du i sådan en proces er god ved dig selv. Giver din krop og dit sind masser af tid og kærlighed. Gør noget, der gør dig godt tilpas. Sove og hvile mere, tage varme bade, gå en god tur, kramme kæresten, tale med veninden, give dig selv plads. Plads til at græde, til at rase ud og slå i puderne. Plads til bare at være dig, uden at skulle præstere noget.
Når du lærer at slippe presset og ikke længere skal bære hele skylden på din skulder, vil du kunne opleve en lettelse. Når du lærer at giver sorgen og smerten plads, vil du få en erfaring som vil udvikle dig. Du vil opdage at du både kan rumme sorgen og glæden samtidig. Med den erfaring vil du kunne lære at leve dit liv på en ny og anderledes måde og du vil få mere glæde og nydelse i dit liv, uanset hvad der sker dig.
Hvis du skulle ønske min hjælp er du altid velkommen til at kontakte mig til en GRATIS og uforpligtende samtale som du kan bestille her. Du har også mulighed for at se hvilke kurser jeg tilbyder her