HVOR FINDER JEG GRÆDERUMMET?

Eller bare et kosteskab hvor jeg kan give slip og hulke til jeg er tømt og tom. Hvor jeg kan lægge mig til at sove og vågne igen fra denne frygtelige drøm.

Jeg har lige fået besked på at det barn jeg venter mig i 13. uge, ikke er raskt og det ser skidt ud. Jeg er rystet, græder og er i chok. Jeg så jo den fineste lille baby vinke til mig der på skærmen.

Scanningsdamen bede os om at vente ude i venterummet imens hun skal lave nogle ekstra udregninger og så vil vi komme ind til en sygeplejeske som vil fortælle os hvad der videre skal ske og hvilken muligheder vi har.

Med tårene trillende ned af kinderne og gråd der er svær at styre, fik vi anvist en plads lidt væk fra de andre glade og forventningsfulde gravide. Men stadig på gangen, til alle’s skue.

Sikke en kamp det er at holde sig samlet for ikke at gå i 1000 stykker der midt i venteværelset, imens man venter på ens barns dødsdom.

 

Som et såret dyr

Jeg tror de fleste af os har prøvet at holde sammen på os selv, fordi sådan er normen i Danmark. Vi græder ikke åbenlyst eller højlydt, som man gør det i andre lande. Vi vil ikke skille os ud eller forårsage ubehag for dem der passerer os. Vi vil ikke tabe ansigt og er bange for at være grimme, når vi græder.

Vi opfører os som et såret dyr der søger i skjul. Hvor vi kan være alene med vores sorger, ikke en gang kæresten bliver altid inviteret med indenfor i det sorgfulde og fortvivlede rum.

 

Hvor finder jeg græde rummet ?

Desværre findes der ikke græderum i det offentlig system og jeg har heller ikke mødt dem i de private klinikker. Så den del må du selv tage vare på, og er du lige som mig, der heller ikke bare giver los på gråden midt i et venteværelse, så lukker du nok ned og af, for dine følelser og det er ok og helt normalt.

Det er SÅ vigtigt at du giver plads til dine følelser, det er dem der viser dig hvordan du har det med dig selv og dem du omgiver dig med. Når du får kontakt med dine følelser af sorg vil du nok opleve at tårene presser sig på. Det er vigtig at du tillader dig selv at græde. At du ikke holder tilbage og ”tager dig sammen”. Dine tårer er guld værd for din helingsproces.

Når du græder er der stressreducerende hormoner i dine tårer som er med til at gøre at du får det bedre. Når du græder renser du ud. Der sker en kemisk reaktionen som helt naturligt og sundt hjælper dig i din sorgproces. Hvis du tillader dig selv virkelig at græde eller hulke igennem, vil du opleve det som om at der bliver løftet en tung byrde af dine skuldre og du vil opleve at noget vil blive mere klart for dig eller at smerten har lettet lidt.

Del din sorg og fortvivles

Man giver bedst slip i sorgen og gråden, der hvor du føler dig tryg og sikker. Det kan være godt at du græder alene fordi du så ikke skal passe på den der er sammen med dig.

Men nogle gange kan sorgen vær så stor at man kan være bange for at give helt slip fordi man tror man aldrig holder op med at græde igen. Her kan det være godt at græde med en ven ved din side. Måske endda sammen med en der kan stryge dig blidt over hånden. En som kan rumme din sorg og fortvivlelse uden at ville trøste dig, men kan lade dig være, præcis som du er, lige der i sorgen.

Det forløser at blive set og at dele din sorge, af en du føler dig tryg ved og som ikke vil have dig til at holde op med at græde. Bed eventuelt den du ønsker skal være hos dig om at gøre det du har brug for. Der er ingen der er tankelæser. Det må du gerne og det hjælper helt sikket den der er ved din side.

 

Tag plads

Sorg er noget vi skal leve med. Du kommer ikke hurtigt igennem sorgen selv om du gerne vil det, så tager din helingsproces tid.

Det er vigtigt at du øger din egen omsorg i denne periode af dit liv. Det er nu du skal passe rigtigt godt på dig selv. Søge for at du har rum til at sørge, at du har tiden til at få grædt og plads til at rase ud.

Det er vigtigt at acceptere at du lige nu ikke kan det samme som du kunne før du mistede dit barn. Sørg for at minimere de krav der bliver stillet til dig. Tag ikke nye opgaver eller gør udfordrende ting før du er føler dig klar.

Du skal lære din sorg at kende. Du skal koncentrere dig om sorgen og samtidigt skal du også kunne gå væk fra sorgen. Så sorgen ikke tager helt fokus, for så trækker den dig ned i depression.

 

Små glimt af liv

Når du står i en så sårbar og pinefuld situationen, skal du være bevidst om at mening, lyst og glæde ikke bare kommer af sig selv, men du skal skabe pladsen til det og du skal opsøge det. Du skal nære dig ved og give dig selv små glimt af nydelse og glæde.

Det kan føles umuligt at tænke på nydelse og glæde når man har mistet sit barn. Måske kan du endda opleve skyld over at være glad eller føle det helt forkert at du skulle tænke på at nære din krop som ikke kunne fuldføre en graviditet. Men der er ikke andre end dig der kan tage vare på din krop og dit sind og det der dig der skal bring dig videre i livet.

Det er vigtigt at du begynder at tag livet ind og at du involverer din krop i denne proces. Du skal sørge for at få spist sund og nærende mad, og du skal bruge din krop fysisk. Det behøver ikke være den lange løbetur. Men en lille gåtur eller lidt yoga på stuegulvet kan også gøre det.

At være social er også med til at bringe dig gennem sorgen. Måske er det for voldsomt at se dine venner, så tal med dem i telefonen, til du er klar til at se dem.

Brug dem til at fortælle om din sorg, men vid også at de ikke kan føle det samme som dig og de kan ikke forstå din sorg til fulde, med mindre de også selv har mistet. Dine venner kan ikke, og skal ikke kunne mærke din sorg.

 

Modtager du ikke nyhedsbrevet har du mulighed for at tilmeld dig HER 

Du er velkommen til at dele dette blogindlæg med dem du tænker kunne have gavn af det.