SAMTALE DER FORANDRER


 Psykoterapi er for alle der ønsker at forandre og få en dybere forståelse for egen reaktionsmønster

 

For at skabe det liv du drømmer om, kan det nogle gange være nødvendig at se på det der blokerer eller bremser dig. Med terapi kan du skabe forandringer og øge dit selvværd, dit overskud, samt skabe afklaring og få styrke til at træffe dine valg.

Du skal blot tag det første skridt.

 

Formålet med terapien er at du får støtte til at turde se og mærke det, som du rummer af tanker, følelser og kropslige fornemmelser, og hjælp til at kunne rumme dette. Terapien er dit fortrolige rum – dit private og personlige fristed. Her kan du vende alle dine følelser og tanker, så nye indstillinger og tillid til dit egne potentiale efterhånden vokser og dit liv kan leves mere helt.

 

 Terapi handler ikke om at lave om på sig selv, men om at komme hjem til sig selv.

 

 

 Hvorfor Terapi?

Allerede fra vi fødes indgår vi i relationer med de mennesker der er omkring os, vi knytter bånd til dem der skal passe på os. Som barn skaber vi et tilknytningsmønster til vores omsorgspersoner.

Dette mønster bliver ved med at følge os ind i vores voksenliv og ligger til grund for hvordan vi er i verden. Uanset hvor god vores opvækst har været kan vi ikke undgå at blive udfordret på vores selv, da der er mange krav som det lille barn skal lære at tilpasse sig og opfylde.

Når barnet oplever mangel på anerkendelse og mister følelsen af samhørighed med sine omsorgspersoner rammer det barnets sunde udvikling og det kan skade etableringen af det bevidste/sunde selv. Det bevidste/sunde selv er afgørende for at vi kan navigere i verden, kende vores grænser og ønsker.

Udviklingen af vores nervesystem følger udviklingen af barnets udvikling, det vil sige oplever barnet at det står over for en for stor udfordring end det kan klare, har barnet tre muligheder. Forenklet sagt kan barnet gøre sig død (fryse), flygte eller kæmpe imod. Hvilke muligheder barnet vælger vil være et ubevidst valg og vil afhænge af barnets sind og tidligere tillærte mekanismer. Oplevelserne vil sætte sig i det umodne nervesystem som overbevisninger og har betydning for hvordan du reagerer som voksen.

Jeg arbejder med Neuroaffektiv udviklingspsykologi som er en brobygning mellem den nyeste hjerneforskning, tilknytningsteori og udviklingspsykologi.

I det psykoterapeutiske arbejde betyder det, at det er det trygge møde imellem terapeut og klient som danner grundlaget for udforskning af det skete via sansning, følelse og tænkning og det er dette samspil som giver heling og udvikling.

Når man evner at få sansning, følelse og tænkning til at ”spile sammen”, kalder man det mentalisering. Denne balancering – og evne til både at sanse, føle og tænke – og handle i overensstemmelse med dette, øger vores robusthed i mødet med alt det, som livet bringer os.

 

 

 

Et terapi forløb

Første gang vi mødes skal du mærke efter om du mener det er mig du ønsker at arbejde videre med. Tilliden er afgørende for, at du tør åbne dig og at du tør give plads til de svære følelser og den forandring, der skal træde i stedet.

Vi vil sammen få et overblik over din situation og hvad du ønsker at få hjælp til. Derefter vil vi lægge en plan for dine samtaler.

Jeg vil anbefale dig at du i starten kommer hver 7 eller 14 dag og du kommer til minimum 8 -10 sessioner for at du får den bedst mulige ro til at arbejde med dit tema, og give dig selv den plads og fordybelse du fortjener.  

 

 

Individuel samtale 

 Session vil foregå i mine rolig lokaler på Ellemosevej, er det ikke muligt for dig at komme, kan vi Skype.

 En session vare 75 min. Den først gang du kommer vil der være en indledende samtale à 90 min

 Sessionen vil være en samtale hvor jeg vil opfordre dig til at inddrage kroppen i det omfang du finder det behageligt.

 

 750 kr. pr session á 75 min.

 900 kr. for den indledende samtale á 90 min.

 Er du arbejdsløs eller studerende kan du få 10 % rabat

  

Akut samtale

Kan foregå over telefon, Skype eller i mine lokaler

Sessionen varer ca. 1 time

Sessionen vil være en samtale om den akutte situation.

I særlige tilfælde, hvor du ikke har mulighed for at forlade dit hjem eller et hospital i hovedstadsområdet, kan jeg komme ud til dig (transportudgifter tillægges).

Pris 800 kr.

 

Du er altid velkommen til at kontakt mig, til en gratis og uforpligtende samtale a 20 min, så du kan finde ud af om vi skal arbejde sammen og hvad jeg kan gøre for dig. Skriv til mail@karenkrognielsen.dk eller ring til mig på +45 51 51 58 51

 

Jeg glæder mig til at høre fra dig

Modtag en 5 min. & en 30 min. afspænding 

Som du kan bruge lige når du vil 

 

Kontaktinformationer

Karen Krog Nielsen

Ellemosevej 119
2900 Hellerup

mobil: 51515851
Skriv til mig

CVR: 30886100